Filmperler

6 kvalitetsfilm for 365 kr.

Hvalsø Bio spiller hver måned 1 særligt udvalgt kvalitetsfilm – i enkelte måneder 2.

  • Det er film af instruktører, der har noget særligt på hjerte, og som laver film med stof til eftertanke.

  • Det er film, der typisk har vundet priser på internationale filmfestivaler

  • Det er film, der får anmeldelser i topklasse

Læs mere her.
Ansvarlig: Jørgen Steen Madsen

Cinema Paradiso

Viser 6 film for filmentusiaster den første søndag i måneden kl. 16 fra oktober til marts.
Vi viser film, som er lidt smallere og som ikke har været vist i Hvalsø Bios almindelige program.
Filmene er højst 1 år gamle.

Se program og tilmeld dig her.

Tilmeldingen til sæson 2023/2024 starter fredag den 1. september 2022 kl. 09:00.
Ansvarlig: Inger Hansen

Hvalsø Børne- og Ungdomsfilmklub

Gå i biffen med dine venner i din lokale bio!

Vores sæson løber fra oktober til marts - og i denne periode har vi 6 filmvisninger for hvert hold.
Derudover afholder vi bl.a. filmmaraton og open-air, som bliver annonceret løbende.
Vi viser ikke nødvendigvis de nyeste film - men altid de bedste! 

Læs mere her.
Kontakt: bu-filmklub@hvalsoebio.dk



Med Skolen i Biografen

Med Skolen i Biografen er et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, centre for undervisningsmidler, filmudlejere, biografer og kommuner i Danmark. Et filmprogram, der består af undervisningsegnede titler til elever fra børnehaveklassen til gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser, turnerer de involverede biografer. Tilmelding via skolerne.
Ansvarlig: Maja Saxbeck

Biografklub Danmark

Biografklub Danmark er en non-profit organisation, som alle landets biografer, samtlige filmudlejere og Det Danske Filminstitut står bag. Det primære mål er at få flere mennesker ind at opleve nye film på det store lærred. Læs mere på Biografklub Danmarks hjemmeside.
Du kan købe og bestille billetten til Biografklub Danmark forestillinger på biografens hjemmeside.
Ved køb kan du angive nummeret på din kupon, og opnå rabatten med det samme.
Alternativt refunderer vi dig de 50% af billettens pris for Biografklub Danmark, når du kommer til biografen, og viser kuponen.
Ved bestilling, køber du billetten i biografen, med 50% rabat af billettens pris, ved fremvisning af kuponen.

Se program her.

Babybio

Babybio er forestillinger for mødre/fædre med små børn, som gerne vil se film om dagen, og som har lyst til at se film i selskab med andre forældre og små børn. Hvis man tilmelder sig via mail til babybio@hvalsoebio.dk vil man få tilsendt en mail, hver gang en forestilling er programsat. Forestillingerne er åbne for alle, og billetter kan købes ved indgangen.
Ansvarlig: Tove Thinggaard og Nina Nelausen

Andre arrangementer

Filmfestihvalsø

Siden 2004 har Hvalsø Bio i marts måned afholdt sin årlige festival – Filmfestihvalsø.
Kendte filmfolk – instruktører, producere, skuespillere m.m. og andre kulturpersonligheder fortæller om deres arbejde og præsenterer deres yndlingsfilm eller en af deres egne film – ofte en snigpremiere.
Festivalens vært er filmmanden Steen Rasmussen.
Ansvarlig: Peter Langager